![]() | |||
| Forside Profil Irak/Iran Robinson Projekt Udsat Foredrag Gæstebog Links Kontakt | |||
|
Iran forside Hvis du vil vide mere? People of Iran Kvinderne i Iran Join the joyride BAM BAM! |
![]() Hvis du vil vide mere! Jeg sidder her i en lejlighed på 8. etage i Teheran, hovedstaden i Iran,
centrum af ondskabens akse. Elevatoren er gået i stykker, så trapperne føles lange.
Toilettet får mig til at vente lidt længere end jeg stiller mig til rette, og
morgenmaden jeg lige har spist bestående af brød, der sikkert var bedre for 3
dage siden og te/chai, som jeg har bestilt uden sukker findes sikkert også bedre
hjemme i København. ![]() Det er nu snart 48 timer siden jeg tog afsted fra Danmark, og jeg skal selvfølgelig lade være med at begå den samme fejl, som så mange andre. Nemlig den at danne mit forkromede overblik af Iran på baggrund af det begrænsede materiale jeg på nuværende tidspunkt har set, og derefter antage, at det er sandheden. Men én ting er interessant: Hvorfor er det billede jeg har set i medierne så fjernt fra det jeg har mødt her? Efter en dag på gaden, med en del politiske diskussioner, er jeg stadig uvidende og ikke nogen bedrevidende, endsige alvidende verdensmand, der nu har fundet sandheden. Jeg har blot fået et andet billede at sætte dette skræmmebillede fra medierne op imod. Sagen med de vantro Muhammed-tegninger skal ikke negligeres, og den er blandt de hotteste nyheder i den Islamiske Republik Iran. Således reagerer alle stort set med en tunge, når de hører man er fra Danmark (hvilket er meget få, hvis man går alene). De siger: "ÅÅÅÅH, Danimarca…..ÅÅÅH", men deres næste replik er ikke fjendtlig, snarere spørgende og uforstående omkring hele situationen. De vil gerne vide hvorfor: Hvorfor sker det, hvorfor gør han det, hvad sker der for den mand, hvorfor undskylder den danske regering ikke, hvorfor fyrer de ham ikke? Mange muslimer forsøger at placere skyld, derfor bliver zionisterne nu i de iranske aviser anklaget for at have givet penge til ham, der har tegnet tegningerne. Det kan jeg selvfølgelig ikke udelukke, men jeg finder det personligt ikke særlig sandsynligt. Jyllandsposten er, tror jeg, bare lidt for højreorienteret og ikke så fintfølende overfor muslimer. Havde Jyllandsposten haft lidt flere muslimer ansat, var dette nok ikke sket, fordi de havde været med til at bremse noget, der dybest set var unødvendigt, og set i bakspejlet; ubeskriveligt dumt! (Jyllandsposten havde dog en del overvejelser inden de valgte at trykke tegningerne, og nogle advarede dem også mod at gøre det. Check evt www.jp.dk, for at læse en længere beskrivelse af overvejelserne). Det var der bare desværre ikke nogen der kunne se for 5 måneder siden, og det inkluderer både Jyllandsposten, Anders Fogh og mig selv. Med mit ikke eksisterende Farsi (Irans national sprog) er det selvfølgelig svært at besvare alle de spørgsmål, derfor siger jeg nogle gange, at jeg kommer fra New Zealand, eller et andet land. Ikke af frygt - indtil videre, men i afmagt over, at jeg ikke kan besvare deres spørgsmål. I går fik jeg følgeskab af en iraner, der kunne tale engelsk, og han kunne derfor være bindeled og oversætter mellem mig og en række mænd i en herreekviperingsforretning. I løbet af en time, kunne jeg så udvide min horisont og blive klogere, men alle som én understregede de deres respekt for mig, og at det jo selvfølgelig ikke var mig de var sure på. Men selv efter mange forsøg på forklaringer, stod der stadig et spørgsmålstegn i hovedet på de fleste. Den slags snakke blandt almindelige mennesker som jeg selv og dem, er særdeles brugbar til at få slået det fast man hurtigt glemmer, mens demonstrationer og ambassadeafbrændinger løber hen over skærmen: Iranere er også mennesker! Tilbage står altså Anders i Iran, et land som brænder broer til Danmark, men forhåbentlig
ikke i begge ender. Et land hvor regeringen bruger denne frustration blandt folket, til at
ramme andre end dem selv, og i den sammenhæng er Danmark desværre et nemt offer. ![]() |
||