Dette spørgsmål har jeg af og til mødt i forskellige afskygninger, når jeg er troppet op et nyt sted.
I og for sig et ganske relevant spørgsmål, men det bliver altid stillet af voksne mennesker. Hvorfor? Fordi unge er fuldstændig ligeglade med et CV. Om jeg er uddannet lærer, har rejst i 70 lande, holdt mere end 300 foredrag og har arbejdet med unge igennem 15 år i kommunale, private og selvstændige initiativer er fuldstændig ligegyldigt, hvis det jeg siger ikke giver mening for dem der lytter.
Uden at forklejne andres og eget uddannelses niveau, så er et imponerende CV lang nemmere at levere, end et se- og lytteværdigt foredrag...Så for at svare kort på spørgsmålet, så er svaret, at jeg er kvalificeret, fordi jeg formår at sige noget på en måde, så andre forstår det, og føler sig ramt, rørt, underholdt eller udfordret.
Det er det jeg brænder for, og så længe andre mener jeg lykkes i det, så bliver jeg ved lidt endnu:-)(Se kommentarer til mine foredrag her)
“Mange tak for sidst og dit inspirerende foredrag. Du har sat en del tanker igang hos eleverne og mange af dem har givet udtryk for, at det var det bedste foredrag de havde hørt. Du rammer lige i plet hos den aldersgruppe. Tak for det.” – Signe Riis, Forstander Hammerum Efterskole
“Hej Anders. 1000 tak for dit super foredrag, her på Oure. du har virkelig, sat en masse igang i hovedet på mig, og jeg har virkelig tænkt over de ting du sagde. Især dine filosofiske sætninger, og det du fortalte med menneskers image, jeg har aldrig rigtigt, tænkt på det før. Det er virkelig noget jeg vil tage med ud i livet... igen tak for et fedt foredrag...” – Julie, Oure Idrætsefterskole
“Jeg er helt sikker på mange af mine venner lyttede meget mere til dig, end hvis der havde stået en herre med en stram slipseknude :-) Du er dygtig til at fange menneskers opmærksomhed og tankegang!!” – 16-årig pige, Hørby Ungdomsskole
“Tak for et skønt, skønt foredrag.! da jeg efter foredraget forlod lokalet, havde jeg en vild fornæmmelse i kroppen.. du fik bare fat i noget, dybt inde i mig.. det du sagde satte så mange tanker i gang inde i mit lige nu, alt for lille hoved! du er enormt inspirerende, og en persom der virkelig sætter spor selvom jeg ikke aner hvem du i virkeligheden er.” – Josefine, Københavns Tekniske Skole
“Lige en stor tak for et super godt foredrag på Husflidsefterskolen i går. Vores datter har haft meget svært med at finde sig til rette, hun føler sig meget anderledes end de andre - ikke så lille og net som mange af de andre piger - og så "var hun jo ikke så meget værd". Du satte virkelig noget i gang! Vi som forældre kan også bruge det i vores hverdag.” – Ernst og Trine, forældre
